Global Diabetes Walk
Gå med børn
Den årlige Global Diabetes Walk er alle tiders lejlighed til at sætte fokus på den aktive livsstil for både børn og voksne. Ved at gå i en halv time er du med til at øge kendskabet til diabetes og huske alle på, at type 2-diabetes kan forebygges, hvis man holder sig sund.
I 2005 deltog næsten 90.000 mennesker fra 39 lande i walk’en, der er arrangeret af Verdensdiabetesfonden i samarbejde med Novo Nordisk. Igen i år opfordres børn fra hele verden til at deltage i walks. På Verdensdiabetesfondens Global Diabetes Walk-hjemmeside kan du tilmelde din walk og få inspiration til at organisere en walk for børn i dit lokalområde.

Global Diabetes Walk-fundraiser hjælper udviklingslande
Ved at indsamle penge i forbindelse med Global Diabetes Walk kan du bidrage til, at mennesker med diabetes i udviklingslande får adgang til diabetesbehandling. I 2006 støtter Global Diabetes Walk eksempelvis de ca. 500.000 mennesker, der lever i slumkvartererne i byen Belo Horizonte i Brasilien. Antallet af mennesker med diabetes er proportionelt set alt for højt i disse kvarterer. Fundraising kan for eksempel ske ved at donere et beløb pr. deltager. Få mere information om årets fundraising-aktivitet på www.gwlk.info.

