Print content area

Fit4Fun

Madjagt




Aktiviteten er en 'jungleleg', hvor børnene skal kravle op, ned og rundt for at finde forskellige madkort. Børnene skal kategorisere madkortene som sunde eller usunde undervejs i legen.

Sådan gør du
Kategoriseringen foregår hos underviseren, der fungerer som dommer. Underviseren dømmer, om kortene er lagt i den rigtige kasse for enten sunde eller usunde fødevarer, og han overvåger den fysiske udfordring, som følger af forkerte svar.

Læs mere i Trin for trin-vejledningen (pdf).

Legen varer ca. 30 minutter.

Andre aktivitetsforslag
Resultatet af Madjagten kan danne grundlag for en samtale omkring hensigtsmæssige spisevaner.

Madjagten kan også udmunde i et hjemkundskabsforløb, hvor der arbejdes med sund tilberedning af forskellige retter og derved reflekteres over det usunde alternativ. Der kan eksempelvis laves grovboller til sandwiches, sund hjemmelavet pizza, madpandekager, sunde snacks osv.

Udfordringen med at kategorisere madkortene kan også bruges som en post i aktiviteten 'Orienteringsløb'.

Materialer

  • Madkort
  • Snor og plastlommer til ophængning
  • Fødevarer, der er velegnede til ophængning


Formål
Hensigten med aktiviteten er at få børnene til at røre sig. Derudover sætter legen fokus på den mad, børnene spiser til daglig. Refleksion over egne madvaner er således et centralt element i legen. Legen øger børnenes bevidsthed om de fødevarer, de spiser til daglig.

Derudover er det en holdleg, der udfordrer børnenes samarbejdsevner. Børnene hjælpes ad med at indfange de madkort, der er grundelementet i legen. Børnene skal også kunne argumentere for deres synspunkter, og de skal lytte til hinanden for i fællesskab at kunne kategorisere fødevarerne rigtigt.

Referencer