Print content area

Kunst og videnskab

Sukkerstabling


Er du en sukkergris? Hvilken drik, der indeholder mest sukker kan meget nemt afgøres med dette forsøg, som lægger op til en diskussion om sundhed og ernæring.

Sådan gør du
Jo mere sukker der er i en væske, des tungere bliver den i forhold til, hvor meget den fylder. En væske med lavere sukkerindhold vil derfor kunne lægge sig oven på en væske med højere sukkerindhold. Jo større forskellene i sukkerindhold er, des lettere er væskerne at stable.

I dette forsøg skal juice, saftevand, sodavand og mælk stables ovenpå hinanden for at afgøre, hvad der er mest sukker i. Bemærk, at der faktisk er mere sukker i juice end i sodavand! Se vedhæftede ’Trin for trin-vejledning’, som forklarer hvordan du kommer i gang med aktiviteten.

Aktiviteten kan meget nemt udføres af børn. Lad dem evt. afprøve tre forskellige rækkefølger af væskerne. Hvilken rækkefølge vil lykkes? Aktiviteten kan herefter være et oplæg til diskussion omernæring og drikkevaner.

Andre aktivitetsforslag
Dette forsøg er en del af Professor Jumpalots mission, som er et rollespil for børn der omhandler ernæring og sundhed.

Af andre forsøg af samme type kan nævnes ’Sukkervandssmagning’ og ’Rødkålsindikator’.

Materialer

  • Juice (kold)
  • Sodavand (kold)
  • Sødmælk (økologisk eller uhomogeniseret)
  • Saftevand (med sukker)
  • 1 stort gennemsigtigt glas, plastikglas eller reagensglas
  • 1 ske (til at hælde væsken ned over)


Formål

Det er et spektakulært forsøg, der viser noget om sukkers egenskaber. Eleverne får en konkret oplevelse af, hvor meget sukker der er i sodavand.