Print content area

Sund mad

Madkamp




Den eneste madkamp, der ikke sviner køkkenet til! Kan en hotdog slå et æble? Madkamp er inspireret af det klassiske bilkortspil.

Sådan gør du
Kortspillet spilles af to eller flere personer. Reglerne er enkle, hvilket gør det nemt for børnene at komme i gang med spillet. Løbende voksenovervågning er ikke nødvendig.

Kortspillet kan anvendes til undervisningsformål eller spilles for sjov. Se spilleregler i Trin for trin-vejledningen.


Kategorier
I spillet anvendes der fem kategorier, inden for hvilke spillerne melder ud. Derudover er der en sjette kategori med oplysninger om fødevarerne.

  • Fedtindhold

Fedtindhold målt i gram pr. 100 gram
Bemærk: Af den energimængde, du indtager hver dag, bør højst 30% stamme fra fedt.

  • Sukkerindhold

Sukkerindhold målt i gram pr. 100 gram
Bemærk: Børn i 10–14-årsalderen bør ikke spise mere end 30 gram sukker om dagen.

  • Udseende

På en skala fra 0 til 100%. Hvor lækkert ser det ud? Dette er set ud fra et barns synspunkt!

  • Smag

På en skala fra 0 til 100%. Hvor godt smager det? Dette er set ud fra et barns synspunkt!

  • Vitaminer/mineraler

1–5 point. Hvor nærende er det? (I forhold til de andre typer fødevarer, der indgår i spillet).

Tip
Giver yderligere oplysninger om den pågældende fødevare, enten i form af objektive kendsgerninger eller ’sjovt at vide’-facts.

Kategorierne har til formål at give børnene en forståelse af den mad, de spiser til daglig. Kategorierne ‘Udseende' og ‘Smag’ giver mulighed for, at spillet kan udvikle sig i forskellige retninger, så det ikke kun er kortene med de sunde fødevarer, der kan tage stik hjem.

Bemærk:

  • Det anbefales, at det daglige energiforbrug ikke overstiger 30% fra fedt, 15% fra protein og 55% fra kulhydrater.
  • Det oplyste sukker-, fedt- samt vitamin- og mineralindhold repræsenterer et gennemsnitsprodukt.

Formål
Kortspillet giver en grundlæggende forståelse af valget mellem sunde og usunde fødevarer. Efter gentagne spil opnås yderligere viden om de præcise mængder fedt, sukker, vitaminer og mineraler, der findes i forskellige fødevarer.