Print content area

Verdensdiabetesdagen

Sæt diabetes på dagsordenen

Verdensdiabetesdagen den 14. november bliver brugt til at skabe opmærksomhed omkring diabetes i hele verden. Det er en kendsgerning, at diabetes i disse år udvikler sig med hastig fart på verdensplan. For at modarbejde denne udvikling sætter diabetessamfundet diabetes på dagsordenen på Verdensdiabetesdagen. Men hvis vi for alvor skal vende udviklingen for vores børn, har vi brug for, at flere aktivt bakker op om oplysningsarbejdet.

Sådan kan du deltage

Verdensdiabetesdagen er officielt anerkendt af FN og bliver hvert år symboliseret af en lyseblå cirkel over hele kloden. Vi har udviklet nogle blå cirkel-aktiviteter som børn kan bruge til at markere Verdensdiabetesdagen. For at komme diabetes-epidemien til livs skal vi inddrage børnene. Derfor opfordrer vi alle til at inviterer børn til at deltage i disse blå cirkel-aktiviteter.