Print content area

Nyhedsarkiv

Teater, trommer og School Challenge

Mellem den 12. og den 15. november 2006 arrangerede Novo Nordisks brasilianske datterselskab en række aktiviteter i anledning af Verdensdiabetesdagen med mere end 5.200 deltagere over hele landet -heraf var mange børn.

Udover seks Global Diabetes Walks i byer over hele Brasilien, var der også arrangeret teaterstykker og School Challenge-aktiviteter, som børn deltog i. 

Teater og trommer i Belo Horizonte
Verdensdiabetesfonden havde udvalgt Belo Horizonte til at modtage dette års indsamlede midler fra Global Diabetes Walks, som skal anvendes til at støtte et undervisningsprojekt i et af byens store slumkvarter ved navn ”Favela da Pedreira”.

Blandt 1.200 deltagere ved diabetesmarchens i Belo Horizonte var en gruppe af slumkvarterets børn og unge, som opførte et meget fint teaterstykke om diabetes og sygdommes komplikationer. De unge mennesker fungerede desuden som walkens anførere gennem hele ruten, mens de akkompagnerede lystigt på deres trommer.

Derudover arrangerede Novo Nordisk screening-kampagner og andre aktiviteter, som omfattede fysisk udfoldelse, dans, uddeling af oplysningsmateriale samt afslappende massage til de trætte walkdeltagere.

Skoleudfordring og skrivekonkurrence i Montes Claros
I Novo Nordisk Brasilien besluttede man at gøre noget for at forebygge diabetes, blandt andet på baggrund af en nylig undersøgelse der slår fast, at kendskabet til type 2-diabetes i deres samfund sandsynligvis ikke er meget højere end 25% – men også fordi én måde at leve op til løftet om at ændre kursen på diabetes på er at  tage del i aktiviteterne omkring Verdensdiabetesdagen. Derfor engagerede 48 medarbejdere sig i afholdelsen af School Challenge-aktiviteter på 11 forskellige skoler i Montes Claros allerede inden Verdensdiabetesdagen. De anvendte en oversat udgave af en quiz om type 2-diabetes, som findes på School Challenge-hjemmesiden og nåede med den ud til 3.270 skolebørn.

Yderligere arrangerede de en skrivekonkurrence med overskriften ’changing diabetes’. For at lokke skolebørnene med til Global Diabetes Walk besluttede de, at det kun skulle være muligt at tilmelde sig skrivekonkurrencen i forbindelse med selve walken, og samtlige skoler blev derfor inviteret til at deltage.