Nyhedsarkiv
Novo Nordisk Cup i Bosnien-Hercegovina
Verdensdiabetesdagen i Bosnien-Hercegovina
2.992 børn fik mulighed for at fejre Verdensdiabetesdagen den 14. november 2005, gennem at deltage i en sjov fodboldturnering ved navn ’Novo Nordisk Cup’ i Bosnien-Hercegovina. Der fandt 25 runder sted, idet 40 byer deltog med i alt 63 fodboldklubber, kvindefoldboldklubber og grundskoler, der stillede henholdsvis stadions, trænere og børn til rådighed.
I anledning af Verdensdiabetesdagen den 14. november 2005 organiserede Cross Cultures Open Fun Football Schools i Bosnien-Hercegovina en sjov fodboldturnering ved navn ’Novo Nordisk Cup’ gennem Novo Nordisks School Challenge-projekt.
Der fandt 25 runder sted, idet 40 byer deltog med i alt 63 fodboldklubber, kvindefoldboldklubber og grundskoler, der stillede henholdsvis stadions, trænere og børn til rådighed.
Turneringen blev anført af 12 uddannede instruktører, 18 ledere, 172 trænere og 94 assistenter.
I alt deltog 2.992 børn, hvoraf 78% var drenge og 22% piger. Gennemsnittet for hver runde var 120 deltagere.
Begivenheden blev vist på alle tv-kanaler i Bosnien-Hercegovina, og også lokalaviser skrev om Novo Nordisk School Challenge på Verdensdiabetesdagen.
I nogle tilfælde blev grundskolerne lukket for dagen, så det størst mulige antal elever kunne deltage. Det skete i Vogosca, Samac, Ilidza, Ilijas, og Prijedors grundskoler, hvor børnene fra 1. – 7. klassetrin var med hele dagen. For nogle af børnene var det første gang, de var med i en fælles fodboldturnering.
Før hver enkelt runde begyndte, havde vi inviteret medicinske specialister til at give børnene information og bevidsthed om, hvordan man forebygger og behandler diabetes. Dermed har vi via Novo Nordisk Cup inspireret børn til at spise sund mand og dyrke motion på en sjov og lærerig måde.
Samtlige deltagere fik et special-designet diplom, mens byerne og fodboldklubberne hver modtog 10 fodbolde.
Herunder findes en beskrivelse fra en af de unge deltagere:
”Da denne dag kom, var jeg så stolt over at deltage i Novo Nordisk Cup, og jeg var også stolt over, at min skole deltog. Det er så dejligt, når man kan bidrage med noget for at fokusere på, hvordan diabetes kan forebygges eller behandles imens man spiller fodbold på en sjov måde. I denne tid er der mange børn på min alder over hele verden, der har diabetes. Jeg var meget rørt over at vide, at jeg kunne spille fodbold med mine venner og samtidigt tænke på alle børn i hele verden og ønske dem et godt helbred og en god barndom. Det er den eneste måde, vi kan bidrage til at man ikke gør forskel på nogen børn på grund af deres køn, race og religion – ved at anerkende at alle børn i verden er lige.
Jeg har en bøn til alle voksne: ”Vær søde at sørge for, at alle verdens børn er lykkelige – og de kan kun være lykkelige, hvis de også er sunde…”
Adina Mihmic
IV 2, Vogosca

