Nyhedsarkiv
En rundrejse i sundhed i Brasilien
Communication Coordinator, E.M.E.F.M. Vereador Antonio Sampaio and UNIP Objetivo
Sundhedsrunden åbner børns øjne for diabetes
Novo Nordisk Brasilien har i samarbejde med landets to største patientorganisationer arrangeret et løb omkring sund mad og motion bestående af fire parallelle aktiviteter – en rundrejse i sundhed.
Brasilianske børn fik ved hjælp af denne aktivitet mulighed for at lære, at diabetes også kan være en følge af usund livsstil (mangel på sund mad og motion). Vi forberedte en ”Sundhedsrunde” med fire aktiviteter, som alle deltagerne skulle gennemføre.
Indledningsvis havde vi en præsentation af Skoleudfordringen og lidt information om diabetes, sund mad og motionsvaner.
Derefter blev deltagerne delt ind i to grupper, som skulle igennem Sundhedsrunden, herunder aktiviteter der handlede om sund mad, motion, diabetes og mundhygiejnens betydning for diabetikere. Vi satte gruppearbejde i gang ved nogle af aktiviteterne, mens andre blev gennemført parvis.
De fire aktiviteter beskrives her:
Erobring af sundhedsslottet
I dette makrospil var hovedformålet at samle en slags puslespil, som skulle forestille en bro ind til sundhedsslottet. Hvert hold skulle bygge deres egen bro, så det blev en meget spændende og konkurrencefyldt aktivitet. Den gruppe, som først havde bygget en bro og fik adgang til sundhedsslottet, vandt – og det var de alle meget opsatte på.
Spillet foregik over tre runder på hver 30 minutter af varierende sværhedsgrad. I denne aktivitet stimulerede vi udover fysisk udfoldelse også den visuelle opfattelsesevne, teamwork og ræsonnement.
Interaktiv quiz
Bestående af spørgsmål og svar, som det er almindeligt i visse Tv-programmer. Hvis deltagerne kendte svaret, skulle de trykke på en knap, som aktiverede en højlydt sirene. I denne aktivitet brugte vi spørgsmål og svar relateret til diabetes, sund kost og motion.
Krops-stand
En model af en kæmpemæssig mund var udstillet med tandbørste og andre effekter. Vi havde en professionel på hver stand, som talte med børnene om vigtigheden af at forebygge uønskede sygdomme, og hvorfor man som diabetespatient skal passe ekstra på. Til slut stillede vi dem nogle spørgsmål om temaet og gav præmier til de, der kunne svare rigtigt.
Kostpyramiden
En gigantisk kostpyramide var opstillet med en masse elementer – sunde og usunde madvarer – som kunne tages ud. Børnene kunne tage disse madvarer og sætte dem de steder, som de vurderede som de rigtige. Vi havde også mulighed for at vise dem rigtige madvarer (grønsager og frugt), som de kunne røre ved og placere i kostpyramidens kategorier. Det blev til en konkurrence, idet børnene blev inddelt i grupper – og grupperne med flest point fik præmier.
Indhold i undervisningen:
Grønsager og frugt versus fastfood – forskelle og fordele
Anbefalede mængder af sukker og fedt samt balancen mellem dem
Diabetes. Hvorfor rammer sygdommen? Konsekvens af usund levevis samt det genetiske aspekt
Diabetes og mundhygiejne. Er det også vigtigt?

