Print content area

Nyhedsarkiv

Everyone Jump - Kids Changing Diabetes

Forebyggelse af diabetes gennem sang og dans


Kan man lære om diabetes gennem sang og dans? Det var ikke desto mindre, hvad 8000 canadiske børn gjorde i et pilotprogram, Novo Nordisk Canada debuterede med den 17. oktober 2005.

Gennem sange med titler som ”Én sygdom – to typer”, ”Tag bolden” og ”Hop alle sammen” lærte elever i femte klasse på 21 forskellige skoler om type 2-diabetes og forebyggelsen af sygdommen.
”Vi ville gerne finde frem til en innovativ måde at henvende os til børnene på. I femte klasse tager børn beslutninger, der får betydning for resten af deres liv og for deres helbred…det er den rette alder nå dem i,” siger Patrick Loustau, chef for Novo Nordisk Canada.

Programmet hed ”Everyone Jump…Kids Changing Diabetes” og kom ud til skolerne i form af en live koncert-tourné. Efter at have hørt sangene og set forestillingen blev børnene undervist via en lærerinstruktion med ti lektioner om forebyggelse af type 2-diabetes. Derefter fik børnene en udfordring gående ud på, at de kunne indsende en artikel, et digt eller en plakat omhandlende forebyggelse af diabetes. Vinderbidragene blev præmieret den 2. december ved et gallashow afholdt af Novo Nordisk Canada.

Hvordan var koncerten så? Lisa Sawtell, lærer i femte klasse på Dr. Robert Thornton-skolen i Ontario, Canada, fandt at: ”Kunstnerne var meget entusiastiske; det var også informativt. Programmet var fantastisk.”

Programmet har fået megen medieopmærksomhed. Alene i den første uge blev det nævnt mere end to millioner gange i den trykte presse og i TV.