Nyhedsarkiv
Superforskere hjalp Professor Jumpalot
I februar var Søren Bruhn Winther, der arbejder i Novo Nordisk i Måløv, i rollen som Helse Henning på besøg i hans søns 3. klasse sammen med Professor Jumpalot. Besøget var en del af en større videnskabsteater-turne i Danmark, som Novo Nordisk arrangerede. Du kan læse om Sørens spændende oplevelser her:
Sidste efterår læste jeg om School Challenge i en kantine i Novo Nordisk i Måløv. Der lå bl.a. et hjul (en slags drejeskive) med en masse oplysninger om ’kids changing diabetes’, motion, sund kost osv. Vi havde diabetes tæt inde på livet, da en klassekammerat fra en af mine drenges klasse netop havde fået konstateret diabetes.
Populært videnskabsteater
Efter at klassen havde set og prøvet ’hjulet’, blev jeg spurgt, om jeg kunne skaffe flere, da klasselæreren gerne ville inddrage hjulet i undervisningen. Det var i den forbindelse, jeg kom i kontakt med School Challenge første gang. Jeg modtog i løbet af meget kort tid hjul til samtlige elever i klassen, og samtidig blev jeg kontaktet af Karen Gemal, som er projektleder i Corporate Relations i Novo Nordisk.
Karen fortalte mig om et videnskabsteater for 3.-4. klasse, som hedder 'Professor Jumpalots Mission'. Dette videnskabsteater skulle introduceres i løbet af december 2006 og januar 2007, og jeg blev spurgt, om jeg hav-de lyst til at deltage i en forestilling for min søns klasse. Formålet med at sætte fokus på sund livsstil og dermed forebyggelse af type 2-diabetes (og andre livsstilssygdomme) ser jeg som medarbejder i Novo Nordisk som en naturlig del af hverdagen. Jeg forelagde derfor ideen om, at Novo Nordisk gerne ville invitere en 3. klasse til at modtage et gratis besøg af Professor Jumpalot (i skikkelse af to performere fra teatergruppen Lope de Vega) for min søns klasselærer, og hun købte ideen lige på stedet.
Parat til start
Vi aftalte, at forestillingen skulle løbe af stablen i slutningen af januar på Asgård Skole i Køge. Forestillingen tager ca. 3 timer at gennemføre, og så er der en god times forberedelse.
Jeg mødtes lidt over kl. 7 om morgenen med to piger fra Lope de Vega, og efter en kort intoduktion begyndte de at ’oplære’ mig i rollen som Professor Jumpalots assistent. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet eller forestillet mig – men pludselig stod det lysende klart for mig, at jeg inden for den næste time skulle spille teater for 3A, som jeg gennem godt og vel tre år kendte en del til. Lidt forsigtigt spurgte jeg, om der ikke var en lidt mindre rolle til mig, ligesom jeg også gjorde de to piger opmærksom på, at det var over 20 år siden, jeg selv havde spillet teater. Det hjalp ikke, og inden jeg nåede at smutte ud af bagdøren, stod der 25 forventningsfulde elever med deres to mindst lige så forventningsfulde lærere.
Helse-Henning
Selvom jeg var i klædt kittel og sikkerhedsbriller, genkendte eleverne mig med det samme, og jubelen ville in-gen ende tage, da den ene af performerne fra Lope de Vega præsenterede mig som Prof. Jumpalots assistent – Helse-Henning – det var første gang, jeg hørte det navn …
Professor I. Jumpalot præsenterede sig selv og fortalte, at han var kommet rejsende fra år 2057 for at få hjælp til at ændre frentiden. Fremtiden er nemlig domineret af en skurk ved navn Simon Sugermore, hvis usunde le-veregler har kørt sundhedstilstanden helt af sporet. Det er lykkedes for Professor I. Jumpalot at rejse tilbage til nutiden for at få eksperthjælp fra børn. Det er altså kun med hjælp fra eleverne i 3A, at han kan redde sund-hedstilstanden – i fremtiden er det nemlig for sent!
Eleverne blev noget overraskede over, at de selv alle skulle have en rolle i teaterstykket, men de syntes også, at det var megasejt, at de skulle vore superforskere på 'Jumpstart Academy”. De var vildt begejstrede for, at de også skulle have kittel og beskyttelsesbriller på.
Undervejs i forestillingen blev eleverne udsat for en masse forskellige sjove fysik- og kemieksperimenter, rolle-spil, sukkerstabling, sukkervandssmagning/colatests samt diverse pulstests.
Det var en fornøjelse at se, hvor meget de levede sig ind i deres roller, og hvor hurtigt de fangede pointen i de forskellige opgaver.
Der blev danset vildt til School Challenge-sangen (kan høres på School Challenge-websitet), og jeg ved, at flere af eleverne har været inde og høre den mange gange efterfølgende.
Dybt imponeret
Selvom forestillingen kun varede et par timer, har den alligevel efterladt en masse indtryk hos mig. Ud over at jeg var dybt imponeret over den viden, som børnene havde om emnet, er der specielt ét indtryk, som har for-ankret sig i mig. Til afskedsscenen, hvor alle superforskerne skal tage afsked med I. Jumpalot og assistenten, blev eleverne bedt om hver især at finde på en afskedstakkesætning, som de skulle hviske til os, når vi sagde farvel. Ingen af eleverne talte sammen, og ingen vidste, hvad hver især sagde. Det var virkelig rørende, så mange flotte, smukke og store ord vi blev hvisket i øret, da eleverne i en lang række kom og gav os hånden. Ord, der kom fra hjertet og samtidig beviste, at de havde forstået budskabet med missionen. De følte, at de havde gjort en forskel, og de var stolte af det.
Fremtidens superforskere
Med den positive indstilling til opgaverne – og den entusiasme, som eleverne lagde for dagen, vil det ikke undre mig, hvis vi om ca. 10–12 år ser et nyt hold 'superforskere' i Novo Nordisk. I så fald vil jeg da være lidt stolt over, at jeg har været med til at uddanne dem på Jumpstart Academy.
Novo Nordisk har relanceret Novo Nordisk School Challenge-websitet, og der er masser af sjove og lærerige aktiviteter for børn i 9–14-årsalderen. Hvis det er muligt, kan jeg kun give mine bedste anbefalinger til at prøve at deltage aktivt i en forestilling. Det er supersjovt – især hvis man giver den gas og lever sig ind i konceptet.

