Nyhedsarkiv
School Challenge aktiviteter i Taiwan
Initiativer før Verdensdiabetesdagen 2005
![]()
Allerede inden Verdensdiabetesdagen 2005 foregik der en række aktiviteter i Taiwan der involverede både børn, Key opinion leaders og specialiserede læger.
Allerede inden Verdensdiabetesdagen 2005 foregik der en række aktiviteter i Taiwan: En skrivekonkurrence, hvor børnene kunne fortælle om deres erfaringer med diabetes, blev annonceret i Childrens’ Daily News, som har mere end 200.000 unge læsere over hele øen. Samtidig opfordrede vi meningsdannere inden for diabetes til at skrive letforståelig information om diabetes, som også blev bragt i Childrens’ Daily News. Endvidere spillede alle vores medicinske specialister en rolle som budbringere om diabetes ved at uddele informationsmateriale til alle hospitalernes sundhedsuddannelser. Skrivekonkurrencen og artiklerne fra meningsdannere blev lagt ind på vores nationale website den 14. oktober. Mange skoleelever læste avisen, besøgte vores website og stille spørgsmål angående diabetes.
Indleveringsfristen for bidrag til skrivekonkurrencen var den 5. november, og vi modtog masser af artikler fra skoleelever. Professionelle skrive-undervisere og generalsekretæren for Taiwans diabetesorganisation var inviteret til at være dommere for konkurrencen. De 20 bedste bidrag blev udvalgt: syv førsteplads-vindere, som hver fik et legat på 6000 New Taiwan dollars (godt 1.100 kr.), et diplom og et skateboard – og 13 udvalgte bidrag, som hver fik et legat på 3000 NT$ og et diplom.
De syv bedste bidrag blev bragt på side 14 i Children’s Daily News den 26. november 2005, og samtlige 20 udvalgte artikler blev desuden langt ind på vores website. Det skal tilskynde skolebørn til at besøge vores website for at få en konkret viden om diabetes.
Arrangementet på selve Verdensdiabetesdagen den 27. november afholdt vi på Taipei rådhus. Alle lægemiddelkonsulenterne fra den nordlige del af øen og personalet fra Taipei-kontoret deltog i karnevalet, der også omfattede aktiviteter som walk-a-thon, aerobic-dans, lægeundersøgelse, gratis blodsukkertest, fodmåling, quizzer med præmier, lotteri osv.
Olympisk bronzemedaljevinder fra 1968 Chen ZI var inviteret til at tale om, hvordan man træner korrekt til et walk-a-ton, og hvordan man holder sig sund. Formanden for Taiwans diabetesorganisation professor Larry HO var inviteret til at overrække præmierne til vinderne af skrivekonkurrencen.
Samtlige medarbejdere i Novo Nordisk Taiwan havde stor glæde af kontakten til diabetespatienter, af at opfylde vores sociale ansvar og af at forstærke virksomhedens branding udadtil.

