Print content area

Nyhedsarkiv

Tyrkiske børn fik 'nyt' fag i skolen


På Verdensdiabetesdagen 2006 havde 250 elever på Istanbuls internationale skole et usædvanligt fag i skolen, nemlig ‘sund kost og levevis’.

Først blev eleverne udsat for Verdensdiabetesfondens nyeste film, der understreger truslen om en diabetesepidemi. Efter filmen fortalte Novo Nordisks regionale marketingschef, Anders Krabbe, grundlæggende om sygdommen, og hvordan den kan forebygges. Og så drejede den resterende del af lektionen sig om, hvordan eleverne kan begrænse deres egen risiko for at få diabetes senere i livet, nemlig gennem sund mad og tilstrækkelig motion.

Melon eller Marsbar?
Lektionen sluttede med en sjov og meget konkret oplevelse: Eleverne fik udleveret pose fuld af forskellige madvarer, herunder gulerødder, tomater, brød, kød – og Marsbarer og Coca Cola! Opgaven gik ud på at sammensætte, hvad eleverne selv ville bedømme som et sundt måltid. Dertil kom en øvelse i at udregne energi-indholdet i deres selvkomponerede måltid samt at finde ud af fordelingen mellem kulhydrater, protein og fedt.

Den store øjenåbner for eleverne var at sammenligne energi-indholdet i deres selvkomponerede måltider med de basale energibehov for børn på deres egen alder. Forhåbentlig kan initiativer som dette gøre de unge mennesker mere bevidste om, hvordan lever sundt og derved mindsker risikoen for at få diabetes.

Første skridt i store planer
På Verdensdiabetesdagen målte alle medarbejderne i det tyrkiske datterselskab deres fastende blodsukker og fik foredrag om risici ved samt komplikationer og forebyggelse af diabetes.

På det eksterne plan holdt direktøren for patientservice, Aylin Cevik, en række foredrag for patienter i den tyrkiske patientorganisation, hvor han blandt andet fremhævede vigtigheden af
Dette var det første led i planerne om en storstilet tyrkisk promovering af ’changing diabetes’ via en konstant fokusering på diabetes og komplikationerne af sygdommen.